Vinterdæk i Danmark: hvad kræver loven, hvilken mærkning gælder — og hvem betaler på en leaset bil?

Kort svar: vinterdæk er ikke lovpligtige — men sommerdæk kan være ulovlige

Der findes ingen dato i den danske færdselslov, hvor du skal have vinterdæk på. Der findes heller ikke et krav om, at dækkene skal være en bestemt type.

Der findes noget andet, og det er det, de fleste blander sammen: Du må ikke køre med dæk, der er åbenbart uegnede til det føre, du kører i. Er der sne, is eller sjap på vejen, er sommerdæk åbenbart uegnede. Så er bilen i praksis bundet til at stå — eller til at have vinterdæk eller helårsdæk med vinterdækmærkning på.

Kort sagt: Du skal ikke skifte dæk, fordi kalenderen siger november. Du skal skifte dæk, fordi føret kræver det — og hvis du ikke gør, må du ikke køre.

Hvad loven siger — og hvad der skete 1. juli 2025

Grundlaget er færdselslovens § 67, stk. 3, hvor der står, at føreren til enhver tid skal være opmærksom på, at køretøjet er i forsvarlig stand, og at køretøjet ikke er forsynet med åbenbart uegnede dæk.

Den 1. juli 2025 blev færdselsloven præciseret, så det står tydeligt, at føreren også er ansvarlig for at køre med dæk, der passer til det aktuelle og det forventede føre. Rådet for Sikker Trafik omtaler det som nye regler, mens Færdselsstyrelsen selv formulerer det anderledes: »Der er altså hverken tale om nye regler eller krav om vinterdæk men derimod en tydeliggørelse af de allerede gældende regler.«

Den nuance er værd at holde fast i, fordi den forklarer, hvorfor der ikke findes en dato at rette sig efter. Ansvaret er løbende og afhænger af vejret den dag, du kører.

To konsekvenser følger direkte af det:

• Du skal vurdere, om bilens dæk er egnede til føret, inden du kører.
• Bliver du undervejs fanget i vejr, dine dæk ikke er egnede til, må du ifølge færdselsloven ikke køre videre.

Mærkningen: M+S er nok i vinterføre — 3PMSF er det, du bør vælge

Et dæk kan være godkendt som vinterdæk på to måder, og forskellen er større, end den ser ud:

• M+S, MS eller M&S (Mud and Snow) betyder, at dækket er typegodkendt som vinterdæk. Den mærkning står trykt på dækket.
• 3PMSF (Three-Peak Mountain Snowflake) er det alpine symbol — et bjerg med tre toppe og et snefnug, også kaldet snegrebsmærket. Det betyder, at dækket er særligt egnet til hårdt vinterføre, altså når der er sne og is på vejene.

Færdselsstyrelsens formulering er værd at læse to gange: »Vinterdæk er enten mærket M+S eller M+S og 3PMSF. Det bedste dæk, hvis der er sne på vejen, er mærket 3PMSF.«

Er du afhængig af bilen hver dag, er 3PMSF-mærkningen den, du bør gå efter. Kan du lade bilen stå på de dage, hvor det er allerværst, er M+S nok efter loven.

Pas på helårsdækkene. Helårsdæk er en markedsføringsbetegnelse, ikke en teknisk standard, og mærkningen varierer derfor mellem fabrikater. Færdselsstyrelsen anbefaler, at du undersøger mærkningen på netop det dæk, du køber, før du regner med det i vinterføre. Et helårsdæk uden vinterdækmærkning er ikke et vinterdæk — heller ikke selv om det bliver solgt som ét.

Mønsterdybde: 1,6 mm er lovens grænse, ikke vinterens

Lovkravet til en personbil er mindst 1,6 mm mønsterdybde. Det gælder hele året og for alle dæktyper.

Det er bare ikke et tal, der er særligt brugbart om vinteren. Nye dæk har typisk 7–8 mm, og Rådet for Sikker Trafik anbefaler mindst 3 mm på vinterdæk. Færdselsstyrelsen peger på noget, der er værd at huske: et nedslidt vinterdæk kan være farligere i vinterføre end et nyt sommerdæk i vinterføre.

Mønsterdybden måles i de brede riller i midten af slidbanen, som dækker cirka tre fjerdedele af bredden. Er du i tvivl, kan et dækværksted måle for dig. Dækket har en slidindikator indbygget, som viser, hvornår det er nedslidt.

Én regel mere, som er nem at overse: de dæk, der sidder på samme aksel, skal have samme størrelse og være af samme type. Du kan altså ikke nøjes med at skifte de to forreste.

Bøden, politiets vurdering og situationen midt i snevejret

Det er politiet, der i den enkelte situation vurderer, om dækkene er åbenbart uegnede til føret. Vurderingen er konkret: samme bil kan være lovlig i tørt vejr og ulovlig i sne.

Rådet for Sikker Trafik oplyser, at en overtrædelse kan koste 1.000 kr. pr. dæk. På en personbil med fire hjul er det altså op til 4.000 kr. for én kørsel.

Bøden er dog ikke det største problem. Det største problem er, hvad der sker, når du opdager det for sent: Du står på en vej, du ikke må fortsætte på, i vejr du ikke kan køre i, med en bil der ikke kan flyttes uden at være i strid med loven. Det er værd at tænke igennem, inden frosten kommer — ikke den morgen, sneen ligger.

Kører du ud af landet, gælder andre regler end de danske

Fire af de mest populære skidestinationer for danskere har lovkrav om vinterdæk: Sverige, Tyskland, Østrig og Italien (Aostadalen). Kravene gælder også udenlandske biler, og det er førerens ansvar at have styr på dem.

Læg mærke til Tyskland og Sverige: dér er M+S alene ikke nok. Et dæk, der er fuldt lovligt i Danmark i vinterføre, kan altså være ulovligt så snart du krydser grænsen. Piktogrammet med bjerget og snefnuget er det, du skal kunne finde på dæksiden.

Pigdæk er en særskilt historie: I Danmark er det tilladt fra 1. november til 15. april, i Tyskland er det ikke tilladt, og i Sverige og Norge gælder egne perioder. Snekæder er påbudt i områder, hvor det er skiltet — i Østrig kan snesokker lovligt bruge som alternativ, men ikke hvor et blåt snekædeskilt står.

Leasingbilen: dækkene er ikke altid en del af aftalen

Her begynder et spørgsmål, som ikke står i tilbuddet. Vores tilbudsliste viser månedspris, udbetaling, kilometer og løbetid — udbyderne oplyser ikke, om der følger vinterhjul med, og vi opdigter ikke et tal for det.

Det skal ikke holde dig tilbage, men det skal med i regnestykket, for det er en reel udgift, og den falder typisk uden for den annoncerede månedspris. Fire spørgsmål er værd at stille, før du skriver under:

• Er der vinterhjul med, eller skal de købes til? Og er det i så fald et sæt, der følger aftalen, eller noget du selv ejer efterfølgende?
• Hvilken mærkning har de dæk, der følger med? M+S er nok i dansk vinterføre. Skal bilen til Sverige eller Tyskland, skal det være 3PMSF.
• Hvor opbevares hjulene, og koster det noget pr. sæson?
• Hvad gælder ved aflevering? Hvem betaler, hvis vinterdækkene er slidte, og skal de være med tilbage?

Det er ikke svært at svare på for forhandleren — men det er svært at komme efter, når aftalen er underskrevet. Og reglerne om åbenbart uegnede dæk rammer dig som fører, uanset hvem der ejer bilen: det er dig, der holder på vejen, hvis dækkene ikke passer til føret.

Tjeklisten inden frosten

Fem ting, der kan klares i ro og mag i oktober frem for i snevejr i januar:

• Find ud af, hvilken mærkning dine dæk har. Se efter M+S og piktogrammet med bjerget og snefnuget på dæksiden.
• Mål mønsterdybden. Under 3 mm på vinterdæk er tid til at skifte.
• Beslut, hvad bilen skal bruge — kan du lade den stå på de glatte dage, eller skal den kunne køre hver dag?
• Tjek eventuel udlandsrejse mod landets mærknings- og dybdekrav, ikke bare mod de danske.
• Tag dækspørgsmålet op med leasingudbyderen, mens du stadig er kunde og ikke har travlt.

Ved kørsel i hårdt vinterføre anbefaler Færdselsstyrelsen desuden et supplerende vinterberedskab i bilen: refleksvest, førstehjælpskasse, varmt tøj, lygte, værktøj, spade, mad og drikke og en radio.

Vores egne tal — månedspriser, udbetalinger og markedets bevægelser — finder du under tilbuddene og i markedsoversigten. Dækpriser hører ikke til i vores base, fordi ingen af udbyderne oplyser dem; derfor står de ikke her.